Små Besøg

På gården bor der nu katte, hunde, høns, får og geder, lidt kaniner samt et par ponyer. Naboens køer vil om sommeren også være her og afgræsse vores folde.

Vi kan tilbyde at mindre grupper kan komme på besøg og hilse på alle dyrene. Man får foder med til dem, og kan gå rundt i eget tempo, og en lille ridetur er også mulig.

Der vil kun være få grupper ad gangen, så der er god ro og plads.

Der er også et lille legeområde.

Man kan enten booke et besøg hvor man selv medbringer mad og drikke som kan nydes ved vores udendørs bord-bænke, eller man kan tilkøbe mad og drikke (te,kaffe,saft samt hjemmebagt brød m. lidt pålæg/grønt/frugt til samt kage).

Disse besøg skal altid forud bookes og forudbetales, således at vi altid er sikre på, at der ikke er for mange besøgende ad gangen.